Kommuner

Bossinf og byfornyelsesøkonomi

Vi tilbyder rådgivning om kommunernes styring af økonomien i byfornyelsessager, og tilbyder at bistå med hjælp til indberetninger i Bossinf. Vi kan stå for det - eller gøre det som led i en oplæring af kommunens medarbejdere.

Vi kan bistå med sager om indfasningsstøtte, der ofte giver besvær.

Vi kan også bistå med opretning og hjælp, hvor der er problemer i forhold til bossinf og/eller økonomien i byfornyelsesprojekter.

Vi kan tilbyde on-line hjælp, hvor det kan ske via Skype.

Bossinf-systemet

Statens tilskud til kommunerne styres af Bossinf-systemet, der er udviklet i 1990'erne. Tilskud gives bl.a. til områdefornyelse, bygningsfornyelse, nedrivninger, kondemnering og genhusning.

Kommunen er forpligtet til at foretage indberetning i Bossinf. Sker denne indberetning ikke i overensstemmelse med de gældende regler, kan der ikke opnås offentlig støtte til projektet.

Systemet er stærkt utidssvarende og har mange faldgruber. Det er afgørende, at der fra kommunens side er fokus på rigtig kontering og at få oprettet sager og hjemtaget refusion, selv i de små sager.

Vi har mange års erfaring med Bossinf. Ring 22 23 47 55 eller skriv til e-mail: sga@garderaad.dk.